Børn læser din krop

Flere af dagplejerne løber rundt på gulvet. De har bredt armene ud og leger flyvemaskine, og børnene kigger måbende op på de voksne, der slipper underlige, pruttende lyde ud mellem læberne. Men så begynder børnene at flytte benene. En let flappen med armene, et par humpende, sidelæns bevægelser og mere spyt ud af munden end lyden af fly. Men de flytter sig. Og griner. Og leger med.

Rend og hop udbreder sammen med det pædagogiske personale en ny bevægelseskultur i de danske dagtilbud med et fokus på de voksnes essentielle betydning for børnenes aktivitetsniveau.

”Vi kender det garanteret alle sammen, at vi har taget os selv i at spejle andres bevægelser. Når du gaber, gaber jeg. Når jeg klør mig i hovedbunden, så smitter det dig. Børn læser kroppen, for de kan bedre afkode dit kropssprog, før det talte. Vi viser med kroppen, om vi kan lide at bevæge os, og det er også med kropssproget, vi viser, om det er okay at trække sig tilbage, og hvornår det er tid at vende tilbage til legen igen”, siger Dorthe Uhd Nissen, bevægelseskonsulent ved Rend og Hop.

I de mindre legegrupper er de voksne meget aktive i legen, men det kan være en udfordring en gang imellem at motivere alle i en gruppe til at kaste sig ud i legene sammen med børnene. For eksempel til større arrangementer med maskotten Oliver, som kan opfattes som et underholdende indslag fremfor en motivation til deltagelse. Det hænder, at en væsentlig del af de voksne sidder lidt tilbagetrukket, som en sikker base og afventer til nogle af børnene uundgåeligt får brug for trøst.

Italesæt muligheder i stedet for begrænsninger

På et af Dorthe Uhd Nissens bevægelses-besøg lavede de sanglege i sandet, hvor dagplejeren viste med kroppen og sit sprog, at sand var meget ubehageligt. Derfor fik barnet ikke selv mulighed for at gøre sig sine egne erfaringer og prøve med sin egen krop. Hun overførte sine egne usikkerheder og italesatte en begrænsning på barnets vegne, før barnet selv fik mulighed for at afprøve.

”Der, hvor børn føler ubehag, skal man have en fornemmelse for at udfordre. Og hvis det er rotationer, de finder ubehagelige, så skal de måske ikke svinges 10 gange, men skal måske bare vippes lidt til at starte med. Det er ikke ment som en løftet pegefinger. Det handler om at være opmærksom på den indflydelse, vi har som voksne”.

”På et andet af mine besøg, hvor vores maskot, Oliver, var med, der var et barn, som var enormt utryg, og der var en dagplejer, som viste vejen ved at gå ind i legen med barnet, og pludselig løb barnet rundt med vores maskot Oliver. Det var jo også en succesoplevelse for dagplejeren. ”Se, hvor hun kan!” Dagplejeren fik hende til at føle sig tryg ved legen og situationen, og det var en tryghed skabt af den voksne, som viste vejen med sin deltagelse”, fortæller Dorthe Uhd Nissen.

Opbyg praksisfællesskaber

”Nogle voksne synes ikke, det er rart at kravle rundt og føler ubehag ved det. Man kan sige, at de ikke er fortrolig med deres egen kropslighed. Det kan ellers være meget værdifuldt at gøre sig bevidst om. Få det italesat, og bliv bevidst om det, og anerkend så, at det jeg ikke gør, det gør mine børn så heller ikke. Til gengæld er det vigtigt at være bevidst om, at det skal der være en kollega, der gør. Eller indret din have, lav nogle rum eller lav nogle rammer, så det er naturligt for børnene at bevæge sig uden din konkrete deltagelse, foreslår Dorthe Uhd Nissen.

”Når kollegerne mødes, så synes jeg, det er vigtigt at lave de her praksisfællesskaber, hvor Bente er god til at sætte i gang, og Jytte er god til at trøste, men hvor det så også er en prioritet at få børnene ind i legen igen”, siger Dorthe Uhd Nissen, for det er rimeligt at have hver sine roller. Få rollerne fordelt, få sat ord på, at du gør dét, jeg gør dét, og det er okay. Men tal også om – imellem kolleger – jeres mod til at være aktiv sammen med børnene. Børn bliver inspireret af det, de voksne gør”, siger Dorthe Uhd Nissen.

 

 

 

fredag, 22 juni 2018

Social Buttons

Leave a comment

You are commenting as guest.