Styrk børns balance (og læseevner?)

Hovedbalancesansen er en af vores vigtigste sanser, som i samarbejde med synet, følesansen og muskel-ledsansen hjælper os med at holde balancen og orientere os i rummet.

Med en velstimuleret Hovedbalancesans har øjnene lettere ved at fokusere på en genstand i bevægelse og fokusere på et bestemt punkt eller en genstand, selvom hovedet bevæger sig. Den evne er god at have for barnet, når det skal lære at læse i skolen. Her kan øjnenes evne til at fiksere på et bestemt punkt hjælpe barnet til at fokusere på bogstaverne i bogen, og sætte dem sammen så de giver mening.

En trænet Hovedbalancesans (og muskel-ledsans) giver også barnet en god fornemmelse for, hvor dets krop er i rummet i forhold til for eksempel møbler, redskaber eller andre børn. Det gør det nemmere for barnet at deltage i daglige aktiviteter og lege, hvor det skal navigere ind og ud mellem andre børn og voksne som for eksempel fangelege eller at gå rundt i trafikken.

For at holde balancen har barnet brug for information fra alle tre primære sanser, det vil sige både Hovedbalance-apparatet, følesansen under fødderne, samt input fra muskler og led. Derfor er det vigtigt, at børn har bare fødder så meget som muligt. Så kan de bedre mærke om underlaget er hårdt eller blødt, og om de skal spænde op eller slappe af i muskler og led for at holde balancen. Glatte strømper og stive sko hæmmer input fra følesansen under fødderne og gør det sværere for barnet at mærke underlaget.

En god balance gør barnet tyngdekraftsikker, og det vil have mere mod på at udforske højder eller fart. Det stimulerer barnets psykiske udvikling, hvor barnet gennem overvindelse af egne grænser udvikler mod og selvværd.

Med en god balance og koordination skal barnet ikke bruge ekstra energi eller kræfter på basale bevægelsesmønstre, som for eksempel kravle, gå, løbe og hoppe. Barnet har dermed mere overskud til at indgå i fysisk udfordrende lege sammen med andre børn, hvilket styrker barnets sociale relationer.

Fundamentet vi bygger andre færdigheder ovenpå

Flere af vores sanser refererer til Hovedbalancesansen for at skabe mening ud af de input, som vi får. For eksempel ville det, vi ser, ikke give mening, hvis ikke vi kunne forholde det til, hvad der er op og ned. Hovedbalancesansen kan på den måde sammenlignes med et gyroskop i et fly. Uden den ved piloten ikke, i hvilken retning flyet flyver.

Hovedbalancesansen giver os information om tre forhold: 

  1. den fortæller os, når vi er ved at miste balancen
  2. den fortæller os, om vi er i bevægelse eller stilstand og hjælper os med orientering i rummet og rumlig hukommelse
  3. den er med til at kontrollere øjenmusklerne, så de kan fiksere blikket på et bestemt punkt, selvom hovedet bevæger sig.

Tre måder vi skal rotere kroppen på

Hovedbalanceapparatet sidder i det indre øre og består af tre buegange med væske i. Buegangene registrerer ændringer i tre forskellige bevægelsesretninger.

For at stimulere Hovedbalancesansen skal vi rotere omkring tre forskellige akser (se figur X):

  1. Rotation om den vertikale akse (Z-aksen), der går ned gennem kroppen fra isse til ben. Aktiveres ved at snurre rundt, trille og ryste på hovedet.
  2. Rotation om den horisontale akse (Y-aksen), der går ind i siden af kroppen ved hofterne eller gennem ørerne. Aktiveres ved at lave kolbøtter og nikke.
  3. Rotation om den sagittale akse (X-aksen), der går igennem kroppen forfra gennem navlen og ud på ryggen eller gennem næsen og ud på baghovedet. Aktiveres ved at gynge, lave vejrmøller og hælde vand ud af ørerne.

 

Figur 3: Hovedbalanceapparet i vores indre øre består af buegange, som er placeret i tre forskellige planer og registrerer en ændring i kroppens rotation i tre forskellige bevægelsesretninger

Det er vigtigt at stimulere alle tre buegange, det vil sige at rotere omkring alle tre akser, da børn godt kan være trænet i at rotere omkring én akse, men utrænet omkring de to andre. For eksempel kan et barn være glad for at slå kolbøtter, men ikke have lyst til at surre eller gynge.

I Hovedbalanceapparatet findes der også to sække med fimrehår, som registrerer en ændring i lineær hastighed. Det vil sige, om kroppen bevæger sig frem og tilbage eller op og ned.

Øvelser til at træne Hovedbalancesansen

Vestibulærsansen udvikles allerede i 9. fosteruge, og fosteret kan dermed allerede mærke tyngdekraftens påvirkning inde i mors mave. Derfor er det vigtigt at gravide kvinder bevæger sig så meget som muligt under hele graviditeten, så både hun og barnet får trænet balancen og rum-retningsfornemmelsen.

Vi stimulerer Hovedbalancesansen ved at lave følgende aktiviteter:

  • Kolbøtter
  • Snurre/trille
  • Gynge
  • Vejrmøller
  • Hovedet nedad
  • Være højt oppe
  • Tumle- og fangelege
  • Svingture
  • Blive kastet op i luften og grebet igen
  • Gå på ujævnt/skævt underlag med bare fødder (sand, jord, græs, grus, skovbund, store/små sten, bakker og skråninger)
  • Gå balancegang på kanter, træstammer og gelændere
  • Balancér med genstande på hånden, hoved og skulderen

 Det kræver erfaring at bruge sin krop

Når børn vender på hovedet, er højt oppe eller løber ned ad en bakke, får de erfaring med, hvordan kroppen føles i forskellige stillinger, og hvordan de skal reagere med kroppen for at holde balancen. Jo flere kropslige erfaringer børn får, desto mere viden får de om, hvordan deres krop fungerer. På den måde kan de bedre styre kroppen og prøve den af.

Det må gerne være lidt vildt, når kroppen skal afprøves og Hovedbalancesansen skal stimuleres. Børn hviner ofte af fryd, når de kastes op i luften eller svinges rundt. Det er fordi, fart og rotationer er næring for nervesystemet. Det gør nervesystemet stærkere og mere robust, jo flere stimuli det bliver udsat for.

Vores krop er indrettet sådan, at dét vi ikke bruger, det degenererer - altså forgår langsomt - for at spare mest mulig energi. Derfor skal vi stimulere Hovedbalancesansen og alle de andre sanser hele livet, hvis vi vil have gavn af dem.

Som voksne kan vi med fordel lave aktiviteter sammen med børnene, for eksempel tumlelege, svingture og flyver (du ligger på ryggen med strakte ben, barnet ligger på dine fødder) og derved slå flere fluer med et smæk:

  • du viser med din krop, hvordan barnet skal gøre og giver dermed læring videre
  • du får selv stimuleret din Hovedbalancesans (og styrke, når du svinger eller kaster med barnet)
  • du har det sjovt med barnet og skaber et rum til nærvær, kropslig kommunikation, sjov og leg.

Hvis du vil læse mere om, hvordan Hovedbalancesansen har indvirkning på køre- og søsyge, kan du læse mere i artiklen ”Balancesansen og transportsyge”

 Hvis du vil gå endnu længere i dybden med emnet, kan vi anbefale at læse:

Ayres, J. : Sanseintegration.

Breedlove S., M. et al. (2007): Biological Physiological. An introduction to Behavioral, Cognitive, and Clinical Neuroscience. 5th edition. Sunderland: Sinauer Associates.

 

 

mandag, 25 september 2017