Forældresamarbejde

Forældresamarbejde

Voksne er rollemodeller for børn, og det gælder naturligvis både det pædagogiske personale og forældrene. Derfor kan man også jævnligt se børn, der går rundt og læner hovedet og øret mod deres skulder, fordi det har de jo oplevet, at deres forældre ofte gør, når de taler i telefon. Helt konkret i dagligdagen er det god som oftest travlheden, der er årsagen til, at børn ikke får mulighed for at udnytte de små øjeblikke, som er værdifulde for deres motoriske udvikling. 

De bliver kørt i bil til dagtilbuddet og båret på armen ind ad døren, hvor de voksne tager tøj og sko af dem, hænger det på knagen, giver en krammer og så afsted ud ad døren igen til arbejde. 

Simpe ting har ellers meget stor værdi i et motorisk perspektiv, som at børnene selv går. Selv bærer en taske. Går op ad trappen, måske. Åbner døren. Det kræver også finmotorisk finesse at lyne sin jakke af og hænge den på knagen.

Ved middagsbordet er det også værdifuldt, at de selv hælder op, snitter frugt, fanger ærter, grøntsager og så videre. Men det kan virke nemmere for nogle forældre i nogle situationer at gøre det for deres børn, men for børnenes skyld og de nødvendige erfaringer, de er nødt til selv at gøre, så er det nyttigt at overlade mange af de små dagligdagsopgaver til dem selv og så måske bruge 5-10 mere om morgenen på det.  

 

Den motiverende samtale
Er det eksempelvis ønsket fra personalets side i Ole's børnehave, at forældrene ikke transporterer Ole til børnehaven siddende i klapvogn og derpå båret ind af døren, så er der større sandsynlighed for, at der sker en ændret adfærd hos Ole's forældre, hvis kommunikationen om det foregår på anden måde end ”Ole bør ikke komme i klapvogn og bæres ind”. Forsøg at stille åbne spørgsmål til den, hvis adfærd du ønsker kunne være anderledes, så de reflekterer over den.

Ole's forældre kan for eksempel være ambivalente omkring problemstillingen: ”Jeg vil rigtig gerne lade mit barn gå selv, men det tager for lang tid”. Det giver dig mulighed for at spørge ind til, for eksempel: ”Hvad skal der til for, at du får bedre tid til dette?”, eller ”Hvordan kunne du få bedre tid til dette bare et par gange om ugen?”. 

Man kan sagtens med fordel komme med sin ”ekspertviden” (i eksemplet: Ole går glip af en masse motorisk læring ved ikke at gå selv og ikke selv hjælpe med at tage sit tøj af, når han kommer) undervejs i en samtale, men det skal bruges til at komme videre i processen og få den anden part til at reflektere og sige ting højt selv. Derfor kan et spørgsmål som ”Hvor vigtigt er det for dig, at Ole får motorisk stimulering i sin hverdag?” være en måde at komme nærmere på forældrenes værdier og tanker omkring det,


Forslag til spørgsmål og dialog, der kan ændre adfærd

- Stil åbne spørgsmål 

- Udforsk mål og værdier 
(Hvor vigtigt er det for dig, at Ole får motorisk stimulering i sin hverdag?)

- Udforsk beslutningsbalancen
(Hvorfor er det vigtigt/ikke vigtigt?)

- Bed om en uddybning 
(Kan du prøve at uddybe dette, så jeg er sikker på, at jeg forstår dig.)

- Få eksempler 

- Se tilbage i tid 
(Hvordan er det blevet sådan med jeres tid om morgenen? Hvad er årsagen til, at I gør som I gør om morgenen?)

- Se fremad 
(Hvordan kunne du godt tænke dig, at jeres morgener så ud i fremtiden?)

- Undtagelsen 
(Er der nogle morgener, hvor I har haft tid til det? Hvad var anderledes der end normalt?)

- Udvis accept og forståelse

 

Kildehenvisning:

http://www.denmotiverendesamtale.dk/Artikler.html

http://www.udviklingsforum.dk/Files/Rapporter/Diskursanalysen.pdf

http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/05CD2DB96708099FC12577A5002FE81E?opendocument

torsdag, 10 december 2015