Ida - Fælleslege

 

Avisregn

Aldersgruppe: 0 -

Alle børn får udleveret en eller flere avissider, som de skal rive i så små stykker som muligt (de yngste krøller og leger med papiret). Når alle har lavet avisregndråber af deres avisside samles gruppen og laver avisregn ved at kaste alle avisstykker op i luften.

Børnene indsamler alle avisregndråber og en ny avisregnbyge kan begynde. Legen kan også leges med visne blade.

Flyveturen

Aldersgruppe: 2 -

Børnene er små flyvemaskiner og flyver rundt mellem hinanden. Flyveren kan lande i en Zoologisk Have, hvor børnene flyver rundt mellem dyrene og agerer de dyr de kigger på.

Eksempelvis flyver børnene hen til elefanten og leger elefanter, hvorefter de flyver hen til slangerne og agerer slanger. Flyvemaskinen kan også på skift flyve til hoppeland, kravleland, bakkeland, hinkeland etcetera.

Kom og leg med mig

Aldersgruppe: 2 - 

Sangen synges, mens man gør det, der synges om. Man kan udskifte ”dreje” med kravle, klappe, hoppe, trampe osv. alt efter niveauet på børnegruppen. Sangen er en god måde at komme igennem en masse grundbevægelser.

Dreje, dreje, dreje, dreje, dreje,

Kom og drej med mig.

Jeg drejer så dejligt med dig.

Og du må rive min have, og klø på min mave, hvis jeg dreje med dig.

Ja, du må rive min have og klø på min mave, hvis jeg må dreje med dig. Tju hej!”

Rumpegang

Aldersgruppe: 2 - 

Remsen stimulerer rytmeforståelse, krydskoordination, samt musklerne omkring kropsstammen. Remsens bevægelser er svære for de yngste vuggestuebørn, og de kan ikke nødvendigvis udføre alle bevægelser korrekt. Men deres observation i starten vil efterhånden gøre dem i stand til at efterligne de voksne, samt de ældre børn. Remsen laves siddende på gulvet i en rundkreds.

”Først så går vi rumpegang, rumpegang, rumpegang. (sid med strakte ben, og ”gå fremad” på numsen ved at løfte en balle af gangen og uden at skubbe med hænderne)

Så bliver vi til orangutang, orangutang, orangutang. (klø i håret med den ene hånd og på maven med den anden hånd)

Og tæerne! (træk benene hurtigt ind til kroppen og tag fat i tæerne)

Og så gør vi ormen lang. (læg jer ned på ryggen med strakte ben og stræk armene over hovedet)

Og tager det hele nok en gang” (op at sidde igen, klar til at tage remsen forfra)

Rytmetossen Svømme

Rytmetossen Svømme

Aldersgruppe: 2 - 

Tryllekunstner

Aldersgruppe: 1 -

Den der styrer legen skal bestem, hvilket dyr de andre børn skal trylles om til. Børnene skal herefter bevæge sig som det valgte dyr, hvorefter tryllekunstneren tryller børnene om til et nyt dyr.

Tryllekunstneren kan eventuelt indfange et barn som skal hjælpe med at trylle og fange de andre børn. Find en pind eller anden rekvisit som kan bruges som en tryllestav.

Æbler og pærer

Aldersgruppe: 2 - 

Remsen stimulerer rytmeforståelse og styrker muskel-ledsansen og balancesansen, når man strækker sig på tæer og går ned i hug. Den styrker også det kognitive ved at den billedliggør forholdsordene ”oppe” og ”nede”, samt det at skulle huske en remse.

”Æbler og pærer, de vokser på træer, når de bliver modne (stå på tæer og ræk armene op i luften)

så falder de ned! (fald ned i hug)

Løg og kartofler, de vokser i jorden, når de bliver modne, (sid på hug og ”grav” med hænderne i jorden)

så kommer de op!” (rejs jer op).