Kinæstesisansen

Kinæstesisansen kaldes også muskel/led-sansen, og sidder i alle vores muskler, sener og led.
Den hjælper os med at styre forholdet mellem spændte/afslappede muskler. 

Malertape/tape/snor på gulv, og gå på line

Gå forlæns, sidelæns, baglæns, hinke, på tæer, på hæle, med lukkede øjne – alt afhængig af alder og udfordringsbehov. Vigtigt med bare tæer så underlaget kan mærkes.

Ridetur på ryggen af mor eller far

Barnet sidder på ryggen af den voksne som kravler eller går rundt i forskelligt tempi. Barnet kan holde fast med både ben og arme eller kun ben hvis det er lidt større.  Styrker balance samt styrke i under-og overkrop (især hvis det er en bumlet ridetur). 

Krabbegang ved sofaen

Placer fødderne i sofaen og hænderne i gulvet, gå krabbegang langs sofaen på denne måde. Kan også laves omvendt, det vil sige med hænderne i sofaen og fødderne på gulvet. Styrker muskulaturen i overkrop og arme, samt stimulerer koordinationen. 

Forhindringsbane i stuen

Tag puder, dyner, tæpper, stole, skamler, bolde etc. og lav en bane i stuen. 

Fægtekamp med isoleringsrør

Beskrivelse: Bestem først hvad du vil være, fx pirat, sørøver, ninja osv. Fægt sammen to og to, hvor I kun må gå efter at slå på fx arme, ben, krop eller fødder

Øv forskellige udfald: hug, stik, kryds, og forskellige parader: ”vinduesvisker”, cirkel osv. 

Gå op af en rutchebane

Hjælp barnet med at gå op af en rutchebane eller en stejlt bakke hvor hælen sættes i. Derved strækkes hasemusklerne og akillessenen ud.

Gå trillebør

Hold barnet under hofterne til at starte med mens du lader det bevæge sig over gulvet med vægten på hænderne. Senere, når barnet er blevet stærkere, kan understøttelsen/hænderne flyttes til lår eller knæ.

Styrker kropsstammen og muskulaturen i armene. 

Hop ned fra stole

Lad barnet kravle op på stole og hoppe ned mens barnet holder dig i hånden eller uden støtte.

Hop over noget

(både i længden og højden)
Opstil forskellige forhindringer som barnet kan hoppe over, fx puder, sjippetov, legeredskaber etc. 

Hoppe vildt i sofaen eller i sengen eller på madrasser

Hoppe øvelser med ”stabil landing” 

Lad barnet hoppe ned fra noget, hvor barnet står helt stille og i balance ved landingen.

Kast med blød bold

Lav kaste/gribe lege med bløde bolde som er lettere at få fat på. 

Klatre i træer

Lad barnet prøve sig selv af i træerne. Der er oceaner af læring ved at skulle prøve sig frem, holde balancen, bruge sin styrke og koncentration. 

Kravl i ribber

Lad barnet kravle i ribber, stå sammen med det og prøv et lille skridt op af gangen. Ribber er lette at overskue og enkle i deres opbygning, hvilket mange børn ofte er trygge ved. 

Kravl i træer

Lad barnet lege ved træer og hjælp barnet til at opdage, hvordan man kan kravle på grene og stammerne. 

Kravle som aber

Kravl over gulvet på hænder og fødder, altså uden knæene rører gulvet.

Kravle som krabber

Kravl på hænder og fødder med numsen mod gulvet, men uden at den rører gulvet.

Ligge på maven på en lille bold eller over dine ben

Få barnet til at ligge på en mellemstor bold eller over dine ben, herved fås fornemmelsen af vægten på både hænder og knæ, samt muskulaturen i kropsstammen styrkes. 

 

Pudekamp

Optil nogle faste regler (at man fx kan sige stop undervejs) og et tidsinterval, og gå så i gang med at dask til hinanden med puderne. Det er pirrende, spændende, og sjovt, og man skal bruge mange af sine sanser for at undgå at blive ramt, og for at ramme den anden. 

Skubbe til en stor bold mellem barn og voksen

Har man en stor fitness-bold derhjemme, kan man se hvem der først kan få den skubbet en given distance. Enten ved at bruge armene og kroppen eller ved kun eksempelvis at bruge ryggen.

Slå ballon op i luften og grib den

Brug balloner at lege med. De bevæger sig langsommere i luften end bolde, og kan derfor træne forståelsen for en bolds bevægelser. 

Spil badminton med ballon og fluesmækkere

Slå til en ballon frem og tilbage mellem hinanden med fluesmækkere. Det træner forståelsen for bevægelsen i luften. De mindre børn kan slå ballonen lige op i luften med fluesmækkeren. 

 

Trille med bolde

Tril og leg med en masse forskellige typer af bolde på gulvet, så barnet kan mærke og se boldenes form og bevægelser. 

Vippe op og ned på en skammel

Stå med forreste halvdel af foden på en skammel eller et trappetrin og vip op og ned med hælen. Eventuelt med noget at støtte sig let til.

Øvelser på en stor bold

Lad barnet sidde på en stor bold mens du holder og støtter omkring hoften, kør gerne lidt rundt i cirkler så barnets muskulatur omkring mave og ryg bliver udfordret.

Øvelser på maven med løftet overkrop 

Lav forskellige øvelser mens I ligger på maven mens I løfter overkroppen fri fra gulvet. Fx vinke til siderne, baske med armene, klappe over hovedet, klappe bag ryggen etc. Styrker muskulaturen i ryggen.