Hvorfor går nogle børn på tæer?

Hvorfor går nogle børn på tæer?

Nu bevæger Rend og hop med Oliver også ind i bøgernes univers.

Der kan være mange årsager til at et barn foretrækker at bevæge sig på tæerne, og vi vil i det følgende give nogle forklaringer hertil, samt mulige måder I som voksne kan hjælpe dem i processen hen mod gang på flad fod. 

Når vi er ude i institutioner og hos dagplejere, møder vi ofte spørgsmål angående børn, som går meget på tæer, og som måske endda tilbringer mere tid på tæerne end på hele foden. Spørgsmålene bygger ofte på en bekymring over, om det er godt for barnet? Om det har en negativ effekt på den motoriske udvikling? Og om der er nogle ting, de kan gøre, for at hjælpe barnet til at komme ned på foden når det går?

Hvis barnet tilbringer meget tid på tæerne kaldes det at være tågænger. Tågang er almindeligt forekommende op til 2-3 års alderen. Nogen fortsætter også efter denne alder, men langt de fleste vil stoppe med det af sig selv omkring 5-6 års alderen. 
Der kan være nogle medfødte problemstillinger i nervesystem og muskler som betyder, at et barn kun går rundt med vægten på forfoden. Inden man begynder at lave øvelser med barnet hen imod en gang på flad fod, skal man selvfølgelig sikre sig, at dette ikke er årsagen til tågang. Kan barnet rent fysisk stå på flad fod, er der som hovedregel ikke nogle medfødte skader der er årsag. Er du i tvivl, så søg altid kontakt til en fysioterapeut eller læge. 

Bevæger et barn sig derimod ”blot” i længere perioder hovedsageligt med vægten på forfoden, kan der dog godt opstå nogle følgegener, som er værd at prøve at minimere. På sigt kan barnet måske få belastningsskader i både fødder, ankler, knæ, bækken og ryg fordi understøttelsesfladen er så lille. Samtidig kan barnet få sværere ved at komme ned på flad fod igen, fordi lægmusklerne bliver stramme. Dette kan give smerter i læggen, og barnet kan have større tendens til at falde. Tågang over længere perioder kan nemlig også medføre, at akillessenen forkortes, og akillessenen er en meget væsentlig del af menneskets balance og oprette stilling. Den bruges når vi hopper, løber, går, står, går på trapper mm. Den er derfor vigtig for børnene. 


Måder, man kan hjælpe barnet mod gang på flad fod

Der kan være mange årsager til at et barn foretrækker at bevæge sig på tæerne, og vi vil i det følgende give nogle forklaringer hertil, samt mulige måder I som voksne kan hjælpe dem i processen hen mod gang på flad fod. 

  • Hos nogle børn ses en nedsat kropsbevidsthed, hvor det at gå på tæer hjælper dem med at mærke kroppen bedre. Hvis den naturlige muskelspænding er lav, kan børnene forsøge at øge denne ved at gå på tæerne. 

  • Tågang kan for andre børn skyldes en usikkerhed på benene, eventuelt på grund af meget bevægelige led. Ved at gå på tæerne øges spændingen i musklerne omkring foden og anklen, og det føles mere stabilt og sikkert at gå, hvilken ubevidst giver en større tryghed hos barnet, og det bliver lettere at gå. 

  • Nogle fagfolk henviser også til at tågang kan have grobund i overstimulering af barnet. Hvis der fx foregår mange ting omkring barnet, som det har svært ved at overskue, eller barnet har en lav tærskel for stimulering, og derved er mere sårbart over for hverdagen. Barnets måde at overkomme dette kan muligvis være ved, ubevidst at skabe spænding i kroppen (i tågængerens tilfælde muskulaturen i underbenene), så de hele tiden er ”klar” på nye og uoverskuelige situationer. 

  • Nogle børn kan også have en meget følsom taktilsans under fødderne. For at beskytte denne, eller undgå for mange signaler herfra, bevæger børnene sig på tæerne. 

Uanset årsag, så er der forskellige lege og øvelser, som kan være gode at lave med de børn, som har tendens til at bevæge sig ekstra meget på tæerne. 

  • Lad barnet gå på forskellige måder; gå på hælene, gå på siderne af fødderne, gå som chaplin osv. Kun fantasien sætter grænser. 

  • Lav en masse øvelser og lege på skråt underlag, således lægmusklen bliver strakt godt. Fx gå op af en rutchebane eller en stejl bakke eller en stejl planke. Start gerne med en mindre hældning og øg gradvist. Støt barnet med balancen undervejs hvis det er nødvendigt. 

  • Stå med tæerne på en skammel eller en bog og sænk hælen mod gulvet. Start med en tynd bog eller en lav forhøjning og øg højdeforskellen hen af vejen. 

  • En anden måde at strække lægmuskulaturen ud, er ved at den voksne hjælper med at holde hele foden i gulvet, mens barnet læner sig med ansigtet først mod en væg. Øg afstanden til væggen gradvist. Denne kan også udføres, hvor barnet ligger på ryggen, og den voksne hjælper med at bøje foden mod barnets krop, mens benene er strakte. 

  • Lege og øvelser der generelt giver berøringsoplevelser med fødderne er vigtige at inddrage også. Fx fodbad med forskellige materialer (ris, kastanjer, kikærter, legoklodser) og fodmassage med hænder, børster, pensler, klude etc. Snak med barnet undervejs om hvordan det føles, og hvordan det kan bevæge fødder og ankler i det hele taget. 

I vores legeunivers samt under vores forældredel på hjemmesiden, kan du se yderliggere beskrivelse af nogen af legene. 


Afslutningsvist er det dog vigtigt igen at understrege, at rigtig mange børn i kortere perioder eksperimenterer og leger med deres balance og hvad kroppen egentlig kan, og at gå på tæer er for mange blot en del af denne naturlige udforskning. Helt uden at man skal være bekymret for akillessenen, belastningsskader eller barnets generelle motoriske udvikling.

Litteratur:

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:W28x_aM_FC0J:www.boernefysioterapi.dk/Upload/Faggr/boernefysioterapi/Susanne%2520Erichsen%2520diplomopgave.doc+&cd=8&hl=da&ct=clnk&gl=dk

Torsdag, 31 marts 2016