Legepladsen som motorisk redskab

Legepladsen som motorisk redskab

Legepladserne i daginstitutionerne inviterer til leg og bevægelse, og børnenes motorik udvikles gennem leg i sandkassen, på gyngerne, på træstammer, i klatrestativet og så videre. Legepladsen er ofte rammen om den frie leg og de impulsive bevægelser, og børnene får igennem legen udfordret deres fantasi og kreativitet, samt styrket deres sociale kompetencer. Ser man på legepladsen med motoriske briller, kan det pædagogiske personale i daginstitutionerne anvende legepladsen mere målrettet i dele af den tid, hvor børnene leger på legepladsen. Redskaberne er ofte tiltænkt at have én funktion: klatre, rutsje, gynge osv. Men hvad, hvis vi så på de enkelte redskaber eller dele af legepladsen med ”bevægelsesbriller”?

Tænk legepladsen ud fra de tre primære sanser

Én måde at gøre det på, kan være at tænke legepladsen ud fra de tre primære sanser: følesansen (former, teksturer, kold/varm, smerte, balance), balancesansen (balance, rum-retningsfornemmelse) og muskel-ledsansen (kropskontrol og -bevidsthed, hånd-øjekoordination, muskelkraft, krydsbevægelse). Disse sanser spiller sammen og er gensidigt afhængig af hinanden, og derfor er der mange bevægelser og aktiviteter, der stimulerer to eller alle tre sanser på én gang. Dog kan det hjælpe kun at have fokus på én enkelt sans i hver aktivitet eller leg. Herved sikrer man sig, at alle børn kommer omkring alle sanser, og dermed får bevæget sig på mange forskellige måder.

Brug de eksisterende redskaber på en alternativ, men målrettet måde. Vælg f.eks. en sans og kig på et redskabe med denne sans for øje. 

Følesansen:

  • Grav ting ned i sandkassen, og lad børnene føle sig frem og gætte, hvad de graver op.
  • Lav en sansesti med fx opvaskebaljer med forskelligt indhold: ris, pasta, linser, bønner, kastanjer osv. Lad børnene gå med bare fødder på ”stien”.
  • Gå med bare fødder på forskelligt og ujævnt underlag, fx sand, græs, grus, mudder, vand osv. Det stimulerer både følesansen og balancen, og styrker derudover muskler og led i fødderne.

Balancesansen:

  • Mælkekassestafet: to-tre børn og to mælkekasser. Børnene skal transportere sig selv uden at røre jorden ved at stå på én kasse og flytte den anden. Det udfordrer desuden børnenes samarbejde og kommunikation.
  • Gyng på maven eller sid overskrævs og gyng med siden til.
  • Stable mælkekasser, kravle op og hoppe ned fra dem.
  • Balancer med noget, fx sandkasseting/ærtepose, på hovedet og gå på line på kanten af sandkassen.
  • Gå op ad rutsjebanen, det strækker også lægmusklen og achillesenen ud.
  • Stå på vippedyr eller vipper, det udfordrer også helkropsspænding (muskel-ledsans).

Muskel-ledsansen:

  • Kravl baglæns op ad trapper eller lav krabbegang på kanten af sandkassen. Det udfordrer styrken i arme og skuldre, som vi sjældent har vægt på, samt krydskoordinering af arme og ben.
  • Kast bolde igennem hul i dækgynge eller igennem nettet i klatrestativet (hånd-øjekoordination).
  • Lav ringspil på træstubbe (hånd-øjekoordination).
  • Kravl igennem hul i dækgynge (koordination og balance).
  • Kravl på taget af legehuset med faldunderlag omkring.

Generelt kan man lege forskellige fælleslege eller lave forhindringsbaner, hvor flere redskaber indgår. Man kan for eksempel lege ”Jorden er giftig” eller ”Kongens efterfølger” rundt på både klatrestativ, gynger, cykler, kasser, træstubbe, rutsjebane, legehuse osv. Her kommer alle sanser i spil, specielt hvis man har bare tæer og kan mærke de forskellige (bevægelige) underlag.

Organiser forskelligt

Det kan dog være svært at holde styr på, om alle børn nu også får lavet de forskellige aktiviteter eller øvelser, som man havde tiltænkt de forskellige redskaber. En måde at sikre dette på, kan være at lave en bankoplade og hænge numre rundt på legepladsen som indeholder aktiviteter, der stimulerer de forskellige sanser. Brug evt. Ida og Oliver aktivitetskort som inspiration. Før man lader børnene lege deres frie leg, skal alle børn således spille pladen fuld, ved at have gennemført alle aktiviteterne. Dette kan også give inspiration til børnenes frie leg efterfølgende. Som supplement til bankopladen, kan man lave et skattekort over legepladsen med en oversigt over, hvor man kan lave de forskellige lege/aktiviteter. Dette kan være en god påmindelse om lege, man måske havde glemt eller ikke kender. På den måde kan man udveksle ideer blandt personalet. Skattekortet kan fornyes en gang imellem, når nye lege eller aktiviteter kommer til, eller efter sæson. Dertil kan man lave kasser eller murerspande med rekvisitter til bestemte lege, som altid står på legepladsen – lige til at tage i brug. Dette gør det langt lettere og hurtigere at sætte aktiviteter og lege i gang, og hvis der ligger en tilhørende beskrivelse af legen/aktiviteten i spanden, bliver det endnu nemmere.

Nogle lege og aktiviteter kræver mere plads end andre, og derfor kan det være en fordel, at man udvælger bestemte dage i ugen, som er ”cykelfrie”. På den måde har man ikke cyklerne at ”konkurrere” imod, når man vil sætte aktiviteter i gang, og man får også opfordret de børn, som altid cykler eller kører på gocart, til at prøve andre bevægelser af.

Det pædagogiske personale som igangsætter

Det pædagogiske personale er rollemodeller for børnene, og derfor er det vigtigt, at de går forrest og viser vejen – med kroppen. Hvis de voksne i daginstitutionen selv smider skoene og hopper i vandpytter, kravler baglæns op ad bakken eller balancerer på kanten af sandkassen – så gør børnene det også! Ofte er der steder på legepladsen som er ”bare pletter” – områder, hvor børnene aldrig leger. Dette kan måske skyldes, at de voksne heller aldrig opsøger disse områder. En måde at udnytte de ”bare pletter” kan være at bruge disse områder målrettet til fx kamplege med isoleringsrør-sværd; mini-OL med discipliner i hurtighed, distance, længdespring; forhindringsbaner lavet af kasser og/eller kegler til cykler, eller løbe/hoppe/hinkebaner tegnet med kridt. Det er kun fantasien der sætter grænser, og hvis du selv er løbet tør for ideer, kan dine børn helt sikkert hjælpe dig.

 

Torsdag, 15 september 2016