Vi pakker børnene for meget ind

Vi pakker børnene for meget ind

En artikel om bevægelse og temperaturregulering i vintersæsonen

Vi er nu nået godt ind i vintermånederne, og kulden har for alvor bidt sig fast. Dette får os til at pakke os ind i store vinterfrakker og halstørklæder. Og børnene – de bliver også pakket godt ind i flyverdragter, huer, luffer og store vinterstøvler, så de nogle gange ligner små ubevægelige Michelin-mænd. For ellers bliver de jo syge – eller gør de? Vi har sikkert alle hørt vores egen eller andres mor sige: ”Husk nu den ekstra trøje indenunder jakken – og huen! Ellers bliver du syg! ”. Men er der en sammenhæng mellem at have det koldt, fx kolde ører, hænder eller fødder og det at blive forkølet? Og hvordan får man børnene til at bevæge sig udenfor, når varm kakao og iPads/TV lokker inden døre? Det forsøger vi at give svar på i denne artikel.

Kroppen har en fantastisk evne til hele tiden at regulere sin temperatur (for en mere fysiologisk beskrivelse, læs EKSTRA-afsnittet sidst i artiklen). Vi har altid en indre kropstemperatur på 37 grader, selvom vi bliver udsat for store temperatursving. Vi bliver dog sjældent udsat for forskellige temperaturer, da vi mest opholder os indendørs, hvor temperaturen er stabil. Derved vænner vi kroppen til kun at have det behageligt ved en bestemt temperatur, nemlig stuetemperatur. Når vi går udenfor pakker vi os ind i overtøj, måske lidt for meget. Dette forhindrer vores krop i selv at regulere og blive standhaftig mod kulden. For vores krop kan faktisk vænne sig til både mere kulde eller varme, men det skal ske gradvist. For ikke at få et kuldechok er det en god ide allerede i sensommeren og efteråret gradvist at vænne kroppen til den koldere temperatur uden at fryse. Jo mere vi opholder os udenfor, desto mere vænner vi os til de ændrede temperaturer. I kan fx gå ture med børnene, hvor I både bliver udsat for sol, regn og vind. Tag fx kun et eller to lag tøj på, og vent med huen til det bliver rigtig vinter, så kan I vænne kroppen til den ændrede temperatur. På den måde er I klar, når vinteren virkelig sætter ind, og har måske ikke behov for så meget vintertøj.

At pakke sine børn ind i mange lag tøj eller tykke flyverdragter begrænser ikke kun deres bevægelighed, det forhindrer dem også i at temperaturregulere. Børn bevæger sig meget, når de leger og løber udenfor, og da fysisk aktivitet er den primære kilde til at øge kropstemperaturen (se EKSTRA-afsnittet), har de derfor ikke nødvendigvis behov for så mange lag tøj som voksne (der måske bevæger sig mindre!?). Desuden ved børn ofte selv, om de har det for varmt eller for koldt. Vi voksne har dog ofte en tendens til at være bedrevidende, og vil tilmed gerne være på den sikre side, at børnene ikke fryser eller bliver syge, så vi pakker dem godt ind. Men faktisk er det ikke kolde fødder eller hænder, der er skyld i, at vi bliver mere syge om vinteren.

En af årsagerne er kolde næser! Når næsen bliver kold nedsættes blodtilførslen til slimhinderne, som er en del af immunforsvaret, der fanger og bekæmper fremmede bakterier og virusser. Derved får slimhinderne tilført færre immunceller og kan derfor ikke bekæmpe de fremmede elementer, vi bliver udsat for. Vi bliver derfor ikke nødvendigvis syge af at have kolde ører, hænder eller fødder, så længe kroppens kernetemperatur er 37 grader. Dette kan fx hurtigt tjekkes ved at mærke barnet i nakken under blusen eller flyverdragten. Er barnet varmt her, behøves der ikke flere lag. Så hvis vi skal pakke noget ind er det næsen. Det giver dog en udfordring i forhold til at trække vejret, og er nok derfor vi sjældent gør det.
Andre årsager til, at vi oftere bliver syge om vinteren er, at vi opholder os mere inden døre med mange mennesker samlet på et mindre areal, fx i daginstitutioner. Dette gør smittevejen mellem mennesker kortere, og hvis håndhygiejnen tilmed heller ikke er optimal, har bakterierne endnu bedre vilkår.

Vinteren er en sæson, hvor vi naturligt går lidt i hi, rykker tættere sammen og bevæger os mindre pga. kulden og mørket. Vi har dog stadig brug for at bevæge os, specielt eftersom madforsyningen ikke bliver mindre i denne juletid, som den ellers naturligt ville. Udenfor er der masser af bevægelsesmuligheder. Tag fx på fælles gåture ud i skoven, hvor væltede træer og bakker indbyder til forhindringslege eller fangelege. Eller gå en tur ind til byen, gerne med et formål – det er altid sjovere at gøre ting, og nemmere at overtale børnene til at deltage, hvis de tjener et formål. I kan fx gå efter en varm kop chokolade på en (fjern) cafe/butik, gå til posthuset for at sende julekortene, eller gå på julebesøg hos slægtninge. I kan også løbe en tur rundt om huset/blokken – uden jakke, og skynde jer ind i varmen igen. På den måde får I lige blodcirkulationen op at køre. Når det bliver mørkt og vi må rykke indendørs kan man lave forhindringsbaner af forskellige møbler i stuen. Lav balancegang på en række af stole/skamler, krabbegang på kanten af sofaen, krybe under sofabordet, kolbøtter i sofaen, hoppe fra pude til pude på gulvet. Hvis man vil øge sværhedsgraden kan forhindringsbanen gøres med bind for øjnene. I kan også flytte alle møblerne ud til siden og tage et spil Twister. 10-20 minutters bevægelse om dagen er bedre end ingenting!

Så det bedste du kan gøre for dit barn i denne kolde tid er sammen at gå udenfor, benyt enhver lejlighed for bevægelse eller en gåtur – og for at få dagslys. Og sørg for at have ekstra tøj tilgængeligt for dit barn, men lyt til barnet – det ved selv om det sveder eller fryser.


EKSTRA: Hvis du vil vide mere om kroppens evne til at temperaturregulere.

Kroppen er en fantastisk organisme – i mange henseender, og også når det kommer til at regulere kropstemperatur. Mennesket kan holde en ret stabil kropstemperatur til trods for at vi udsættes for store temperatur udsving. Kroppen kan ses som en kerne omgivet af en ”skal”, som består af hud og underliggende væv. Kernen af kroppen reguleres til konstant at have en temperatur på 37 grader. Det er nemlig ved denne temperatur, at de indre biokemiske processer foregår bedst. Hudens temperatur ændres hele tiden og ligger på et niveau mellem kernes og omgivelsernes temperatur. Mennesker kan producere varme på flere forskellige måder. Den primære kilde til øget kropsvarme er ændring af muskelaktivitet, dvs. bevægelse af kroppen via muskelkraft. Dette opleves fx ved at man får det varmt og måske begynder at svede, når man cykler op ad bakken, eller løber en tur. Når vi spiser dannes der også varme, ved at maden nedbrydes og omdannes til energi og varme. Denne opvarmning af kroppen er dog kortvarig.

Kroppen kan også modtage eller afgive varme, alt efter om du har det for koldt eller for varmt, og kan gøre det på flere måder. Huden kan fx både optage varme fra og afgive varme til den omkringliggende luft (eller vand, hvis du bader), alt efter om luften (eller vandet) er varmere eller koldere end kropstemperaturen. Kroppen afgiver hele tiden en lille smule vand via diffusion gennem huden, samt ved udånding. Når du får det for varmt udskilles der yderligere saltholdigt vand gennem kirtler i huden – du sveder. Det er fordampningen af sveden, der afkøler kroppen. Når du får det for koldt, trækker blodkarrene og musklerne i huden sig sammen. Dette forhindrer kroppens varme i at afgives til omgivelserne. Derudover får muskelsammentrækningerne i huden hårene som vi har overalt på huden til at rejse sig, og vi får det, vi kalder ”gåsehud” – eller ”ståpels”, som det hedder på norsk. Og sidstnævnte betegnelse giver måske mere mening i forhold til, hvad denne funktion engang var til for.
Da vi engang var dækket af mere hår, end vi er nu, ville en strittede pels give plads til mere luft mellem hårene, og det var opvarmningen af denne luft som kunne hjælpe os med at holde varmen. Eftersom vi ikke længere har pels, har vi opfundet tøj, som erstatning. Tøjet har samme funktion som fjer og pels har for dyr, det skal isolere og hjælpe os med at holde på varmen. Det er nemlig opvarmningen af luften omkring huden, som hjælper os med at holde på varmen.
Men der er forskel på de forskellige tekstilers varme- og isolationsværdi. Uld er særligt god til at holde på varmen, da fibrene i uld er mere luftige, og den luft som fanges i uldfibrene opvarmes af kroppen, og holder derved kroppen varm. Fibrene i fx bomuld og syntetiske stoffer er mere tætte, og der er derfor ikke plads til at luften kan fanges imellem fibrene og isolere. Derfor føles en uldtrøje mere varm end en bomuldstrøje, og heldigvis kan man nu om stunder få dejlig blødt og tyndt uldtøj, som både er let at bevæge sig i, og som samtidig varmer dejligt.

Udover at temperaturregulere, kan kroppen også vænne sig til at opholde sig eller bo i varmere eller koldere klima. Dette kaldes akklimatisering. Hvis du opholder dig i varmere omgivelser end du er vant til, vil det i starten føles ubehageligt, da du reagerer på varmen senere end de ”indfødte”. Efter en periode vil kroppen vænne sig til varmen ved at reagere hurtigere på varmen, og begynde at svede tidligere end før. Hvis du opholder dig i koldere klima end du er vant til, vil det også i starten føles ubehageligt, men kroppen vil også vænne sig til kulden, medmindre man pakker sig meget ind i tøj. I så tilfælde bliver kroppen ikke eksponeret for den forandrede temperatur, og kan derfor ikke regulere derefter.


Kilder:
- Johnson, C and Eccles, R (2005): “Acute cooling of the feet and the onset of common cold symptoms”. Family Practice; 22: 608–613. Oxford University Press.
- Nutritious Movement (2015, 8. September). “The skin show”. Lokaliseret d. 9. december 2016: https://nutritiousmovement.com/podcast-transcript-ep-29-the-skin-show/
- Nutritious Movement (2015, 15. December). ”Moving through the winter”. Lokaliseret d. 9. December 2016: https://nutritiousmovement.com/podcast-transcript-ep-37-moving-through-the-winter/
- Widmaier E., Raff H. and Strang, K.T. (2008): “Vander’s Human Physiology – the mechanisms of the body”. Eleventh edition. McGraw Hill Higher Education. New York.

onsdag, 14 december 2016