De voksne som bevægelsesrollemodeller

De voksne som bevægelsesrollemodeller

I Rend og Hop er vi vilde med bevægelse, og det er børn heldigvis også. Børn har en naturlig drivkraft og nysgerrighed efter at opdage og udforske verdenen – og det gør de gennem kroppen og de primære sanser. Hvis vi alle bevægede os lige så meget og alsidigt som børn, der udforsker verdenen, så ville vi komme mange af vores livsstilssygdomme, som fx Type 2-diabetes, overvægt, dårlige hofter og knæ, musearm, kroniske smerter i nakken osv. til livs. Men børn drives ikke kun af naturlige instinkter, de påvirkes også af deres omgivelser og de voksne, der passer på dem. Vi voksne er rollemodeller for børnene, og hvis vi bevæger os alsidigt og synes det er sjovt, så synes børnene det også. Undersøgelser viser[1], at institutionspersonalets grad af fysisk aktivitet smitter af på børnene. Jo mere fysisk aktive det pædagogiske personale er, jo mere aktive er børnene også, da det er de voksne, der inspirerer og motiverer børnene til bevægelse.

Vi lever dog i et stillesiddende samfund, hvor megen teknologi har overtaget det manuelle arbejde. Teknologi og udvikling har på mange måder gjort vores liv nemmere, og vænnet os til at være mere passive. Teknologien har på den måde fjernet meget af den nødvendige bevægelse vi hidtil har gjort, og det kan derfor være svært for os at få bevæget os tilstrækkeligt. Vi kan tage bilen, elevatoren eller rulletrappen, og behøver derfor nærmest ikke at bevæge os og bruge muskelkraft for at komme fra A til B. Vi sidder ofte foran en computer, eller med en tablet eller smarttelefon i hånden og kan kommunikere med hinanden på lang afstand, uden at skulle op af sofaen. Produktionen af mad, tøj, legetøj osv. er industrialiseret og kræver ikke at vi selv skal jage eller samle mad, strikke en sweater, eller snitte et stykke trælegetøj. Al den bevægelse, som engang var nødvendig for at leve: finde mad og tilberede den, lave tøj, finde og hugge brænde til varme osv., er således outsourcet til maskiner eller andre mennesker – ofte i andre lande.

Nu er det ikke sådan, at vi er modstandere af teknologier og gerne vil tilbage til jæger-samler-tiden. Det behøver ikke være et ”enten eller” mellem bevægelse og teknologi, det kan være ”både og”. Og bevægelse er altså vigtig for os, da vores gener ikke har ændret sig særligt meget siden dengang. Vi har brug for at bevæge os for at kroppen kan fungere. Kroppen er langt mere overlegen end en maskine, men begge har den lighed, at de skal smøres og bevæges for at kunne blive ved med at køre. Ellers ruster de. Bevægelse er forebyggelse mod skader og sygdomme. Kroppens muskler og led skal hele tiden bevæges og udfordres i belastning og styrke for at forblive fleksible, mobile og stærke – og for at kunne holde i mange år. Derudover er der en masse indre biokemiske processer, som behøver bevægelse for at kunne ske.

Så set i lyset af at teknologierne hjælper os mere og mere og mindsker nødvendigheden af bevægelse, er det derfor endnu mere vigtigt, at vi har fokus på at bevæge os i dagligdagen. Bevægelse er ALT, hvad vi kan gøre med kroppen: løbe, hoppe, kravle, klatre, trille, snurre, kaste, gribe. Alsidig bevægelse er, at kroppen hele tiden kommer ud i forskellige stillinger. Børn er heldigvis gode til selv at finde på, men de behøver inspiration fra voksne og ældre børn, for at se, hvad deres krop egentlig kan. Hvis børn kun ser voksne der sidder ned på en stol, eller altid tager bilen eller bussen, så vil de højst sandsynligt gøre det samme på sigt. Når vi bevæger os sammen med børnene giver vi dem positive oplevelser med bevægelse, og vi får selv en masse god bevægelsesnæring. Fx når vi går/cykler sammen til/fra daginstitutionen, tager trapperne, spiller bold, hopper i trampolin, klatrer i træer, lader dem hjælpe til med madlavningen, hænge vasketøj op eller hugge brænde. Disse bevægelseserfaringer giver børn bevægelsesglæde, hvilket danner et godt fundament for positive bevægelsesvaner resten af livet.

Vi kan alle sammen være med til at skabe en bevægelseskultur i vores familie eller i daginstitutionen alt efter hvor vi er rollemodeller. Al bevægelse tæller, og hvert lille skridt er en sejr. Vores nytårsforsæt her i Rend og Hop er at have mere fokus på alle jer gode rollemodeller, og give jer endnu mere inspiration til at bevæge jer sammen med jeres børn i året 2017.

 



[1] Due & Schramm Petersen, 2013), Evaluering af projekt Sundhedsaktivt Dagtilbud - et sundhedsfremmeprojekt for medarbejdere - Vejen Kommune 2010 -2013

 

onsdag, 14 december 2016