Forældre samarbejde

Forældre samarbejde

- at stile efter en motiverende samtale

Et af de områder, der nogle gange er udfordret, er ifølge vores erfaring samarbejdet med forældrene. Vi hører til tider personalet udtrykke et ønske om brugbare redskaber til at skabe et meningsfuldt samarbejde med forældrene. 

Kommunikation kan være en svær medspiller 
En daglig dialog med ærlighed, åbenhed og tillid – dette er nødvendige ingredienser til et fungerende samarbejde forældre og personale imellem, viser forskningen. Det lyder jo simpelt, og når formålet og ønsket – nemlig at børnene trives, er glade og hjælpes på vej i deres udvikling - er fælles mål, hvorfor er det så alligevel ikke så simpelt endda. 

En af udfordringerne kan være, at forældre og personale måske har en forskellig forståelsesramme. Dette kan give en forskellige opfattelse af eksempelvis et givent problem og måden, man løser problemstillingen på. Man ser altså ”verdenen” forskelligt. Andre gange handler det ikke om et problem, men fx om fortællingen om de små ting i hverdagen - men der opstår måske et problem, fordi der er forskelligt syn på hvordan, hvor meget og hvornår. Igen er forståelsesrammen måske forskellig for forældrene og personalet. 

Forskning viser også, at det ofte er kommunikationsproblemer der skaber misstemning mellem parterne. Kommunikationsproblemer kan være et diffust begreb, men dækker i daginstitutionssammenhæng bredt over fx manglende tydelighed, manglende metoder til kommunikation med forældrene, manglende ressourcer til kommunikation, timingen af kommunikationen. 

Den motiverende samtale – en metode at stile efter
Måden, man kommunikerer på, er ikke underordnet i god og brugbar kommunikation. Der findes et hav af forskellige metoder og redskaber til brug for at opnå det, man ønsker med sin kommunikation. Er det eksempelvis ønsket fra personalets side i Ole's børnehave, at forældrene ikke transporterer Ole til børnehaven siddende i klapvogn og derpå båret ind af døren, så er der større sandsynlighed for, at der sker en ændret adfærd hos Ole's forældre, hvis kommunikationen om dette foregår på anden måde end ”Ole bør ikke komme i klapvogn og bæres ind”. 

Metoden ”den motiverende samtale” er udviklet af psykologer med henblik på at øge menneskers motivation for forandringer, og er oprindeligt udviklet til arbejdet med misbrugere. Metoden benyttes dog nu i alle kredse af sundhedsarbejdet, og vinder også ind på andre felter med adfærdsændring som mål. Overordnet set bygger metoden på ønsket om at frembringe en persons egne argumenter og gode grunde til at lave en adfærdsændring. 

Redskaberne til dette ligger i forlængelse af den psykologiske mekanisme, der hedder, at ”vi er tilbøjelige til at tro på det, vi hører os selv sige”. Med andre ord – man skal som afsender forsøge at undgå ordne-refleksen, altså der hvor man – ofte i den bedste mening – hurtigt får fortalt, hvorfor den anden part skal gøre det og det. I stedet skal man forsøge at stille åbne spørgsmål, som får den anden part til at reflektere over, hvorfor vedkommende gør som han/hun gør. De åbne spørgsmål tvinger derfor parten til at overveje egen adfærd. Spørgsmålene må gerne være koblet på værdier og følelser, da vores adfærd ofte i sidste ende har rod her, men også fordi en afklaring af dette kan være med til at få klarhed over en persons ambivalens. Ole's forældre kan for eksempel være ambivalente omkring problemstillingen: ”Jeg vil rigtig gerne lade mit barn gå selv, men det tager for lang tid”. Afdækkes en ambivalens, så er der muligheder for at spørge mere ind omkring denne, fx ”Hvad skal der til for, at du får bedre tid til dette?”, eller ”Hvordan kunne du få bedre tid til dette bare et par gange om ugen?”. 

Man kan sagtens med fordel komme med sin ”ekspertviden” (i eksemplet: Ole går glip af en masse motorisk læring ved ikke at gå selv og ikke selv hjælpe med at tage sit tøj af, når han kommer) undervejs i en samtale, men det skal bruges til at komme videre i processen og få den anden part til at reflektere og sige ting højt selv. Derfor kan et spørgsmål som ”Hvor vigtigt er det for dig, at Ole får motorisk stimulering i sin hverdag?” være en måde at komme nærmere på forældrenes værdier og tanker omkring dette. 

Sat i perspektiv med eksemplet om Ole ovenfor, så vil der altså være større sandsynlighed for, at det pædagogiske personale i Ole's børnehave opnår den ønskede adfærdsændring omkring Ole's transport til børnehaven, ved at bruge nogle af redskaberne fra ”den motiverende samtale”. 

Nedenfor har vi listet nogle af disse redskaber, som kan være med til at opnå en ønsket adfærdsændring. Kommentarerne i parentes er eksempler, hvorledes redskabet kunne bruges i casen med Ole.


Redskaber i "den motiverende samtale" og til at fremkalde forandringsudsagn:

- Stil åbne spørgsmål 

- Udforsk mål og værdier 
(Hvor vigtigt er det for dig, at Ole får motorisk stimulering i sin hverdag?)

- Udforsk beslutningsbalancen
(Hvorfor er det vigtigt/ikke vigtigt?)

- Bed om en uddybning 
(Kan du prøve at uddybe dette, så jeg er sikker på, at jeg forstår dig.)

- Få eksempler 

- Se tilbage i tid 
(Hvordan er det blevet sådan med jeres tid om morgenen? Hvad er årsagen til, at I gør som I gør om morgenen?)

- Se fremad 
(Hvordan kunne du godt tænke dig, at jeres morgener så ud i fremtiden?)

- Undtagelsen 
(Er der nogle morgener, hvor I har haft tid til det? Hvad var anderledes der end normalt?)

- Udvis accept og forståelse for modparten og dens ambivalenser.

Der er mange måder at gribe samarbejdet omkring børn, deres trivsel og udvikling an i feltet mellem forældre og personale i daginstitutioner. Forhåbentlig har I fundet lidt ekstra inspiration her, som kan bruges i jeres daglige arbejde. 

 

Kildehenvisning:

http://www.denmotiverendesamtale.dk/Artikler.html

http://www.udviklingsforum.dk/Files/Rapporter/Diskursanalysen.pdf

http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/05CD2DB96708099FC12577A5002FE81E?opendocument

Torsdag, 10 december 2015