Teoretisk baggrund for projektet


Hvorfor have sansemotorik på programmet

Forholdene i vores samfund er ændret over tid, hvilket har påvirket vores og børnenes måde at bruge kroppen på. Inaktive transportformer kan nævnes som en nyere standard, der skaber passivitet i hverdagen for mange. Derudover er brugen af iPad og tablets blevet favoritbeskæftigelse for mange børn. Mindre spontan bevægelse og mindre naturlig leg er resultatet. I praksis er dette højst sandsynligt medvirkende til, at en stor andel af vores børn har anmærkninger på deres motoriske niveau ved skolestart*. Anmærkninger som på den længere bane kan få negative konsekvenser for barnets udvikling, indlæringsevne og sociale kompetencer. 

Børn erobrer verden gennem krop og bevægelse, og de har brug for rammer og tid til at udvikle de motoriske færdigheder. Veludviklede motoriske færdigheder skaber trivsel hos børn i form af fysisk, psykisk og social sundhed, og fremmer børns indlæringsparathed. 

Motorisk veludviklede børn har lettere ved at indgå i sociale fælleskaber end børn med motoriske vanskeligheder, da de kan deltage i legen med andre børn, uden at koncentrere sig om kropslige begrænsninger og basale bevægelsesmønstre. 

Børn der har en sikker motorik, har samtidig et bedre fundament for indlæring, da de har gode forudsætninger for at kunne koncentrere sig om det stof, der bliver formidlet, uden at bruge for meget energi på kroppens funktioner. 

En god motorik kræver dog, at børn er aktive, øver sig og bliver stimuleret til alsidige bevægelser. Og gerne hver dag. Det kan - og bør - vi som voksne hjælpe dem til, bl.a. ved selv at være aktive rollemodeller og vise dem, hvordan man bruger kroppen aktivt, men også ved at kunne igangsætte lege, aktiviteter og øvelser, som målrettet stimulerer den sansemotoriske udvikling. 

 

Hvad vinder børnene?

Børn erobrer verden gennem krop og bevægelse, og de har brug for rammer og tid til at udvikle de motoriske færdigheder. Veludviklede motoriske færdigheder skaber trivsel hos børn i form af fysisk, psykisk og social sundhed, og fremmer børns indlæringsparathed. 

Motorisk veludviklede børn har lettere ved at indgå i sociale fælleskaber end børn med motoriske vanskeligheder, da de kan deltage i legen med andre børn, uden at koncentrere sig om kropslige begrænsninger og basale bevægelsesmønstre. 

Børn der har en sikker motorik, har også et bedre fundament for indlæring, da de har gode forudsætninger for at kunne koncentrere sig om det stof, der bliver formidlet, uden at bruge for meget energi på kroppens funktioner. 

En god motorik kræver dog, at børn er aktive, øver sig og bliver stimuleret til alsidige bevægelser. Og gerne hver dag. Det kan - og bør - vi som voksne hjælpe dem til, bl.a. ved selv at være aktive rollemodeller og vise dem, hvordan man bruger kroppen aktivt, men også ved at kunne igangsætte lege, aktiviteter og øvelser, som målrettet stimulerer den sansemotoriske udvikling. 

 

Sanser og sansestimulering

I bund og grund handler børns udvikling - og voksnes hjælp hertil - om at lære at deltage i livets forskellige aktiviteter på vellykket og tilfredsstillende vis. Måden hvorpå man som menneske kan lykkes med dette, foregår ved hjælp af vores sanser. Ved hjælp af vores tre primære sanser interagerer det sensoriske nervesystem og vores motoriske system, så vi får vellykkede og målrettede bevægelser. Disse tre primære sanser udvikles i fosterstadiet, og danner grundlaget for barnets videre udvikling.

Taktilsansen kaldes også følesansen og er lokaliseret i vores hud og slimhinder. Sansecellerne aktiveres ved berøring. Sansen hjælper os med at mærke forskel på overflader, og registrerer fx forskellen på blødt og fast underlag. Den er derfor en væsentlig medspiller i vores balance, og medvirker til udførelse af præcise bevægelser. 

Vestibulærsansen hedder også hovedbalancesansen, og er fysisk placeret i det indre øre som to labyrintorganer. Her registreres hovedets bevægelser, det værende både stilling, retning og hastighed. Den spiller derfor en stor rolle, når kroppen skal forstå, hvordan tyngdekraften påvirker, og har betydning for alle vores bevægelser. Den er derfor nødvendig for at opretholde kroppens balance og den oprette stilling, i samarbejde med den kinæstetiske sans.

Kinæstesisansen kaldes også muskel/led-sansen, og sanseorganerne sidder i alle vores muskler, sener og led. Den hjælper os med at styre forholdet mellem spændte/afslappede muskler, fortæller os om kroppens stilling her og nu, uden hjælp fra synet. Den er ligeledes afgørende for præcise bevægelser, og er desuden en forudsætning for forståelsen af ”min egen krop”, som er nødvendig for at lære rummet, uden for det personlige rum, at kende. 

Til trods for at vi adskiller de primære sanser af navn og til dels også funktion, så arbejder de sammen i gensidig interaktion. Den neurologiske proces med at integrere alle sanseindtrykkene fra vores omgivelser kaldes sanseintegration, og har betydning for, at vi som menneske lærer at komme med et respons, som passer til de omgivelser, vi er i. Det er netop dette, som vores børn skal lære. Det kunne eksempelvis være at fjerne hånden fra en varm kogeplade. Jo flere sanseindtryk vi kan hjælpe børnene med at få, desto bedre bliver hjernens evne til at opfange, bearbejde, og forstå hvordan omgivelserne, barnet selv og selve livet fungerer.

I det første syv år, er barnet særligt modtagelig for få stimuleret nervesystemet og udviklet, så de lærer de fysiske, mentale og sociale færdigheder senere hen. Det er derfor helt essentielt for barnets udvikling at have fokus på motorik eller sansemotorik i årene, hvor de er i dagtilbud. Derved giver vi børnene de bedste grundlag for at deltage meningsfult i tilværelsens forskellige aktiviteter og sociale fællesskaber og dermed sikrer trivsel og livskvalitet.