At spotte børns motoriske færdigheder

kr. 7.500,00

Workshoppen tager udgangspunkt i rend og hop aktivitetsmaterialer og spotteskema, med et praktisk fokus på, hvordan det kan anvendes i dagligdagen.

­­Motorisk veludviklede børn har lettere ved at indgå i sociale fællesskaber end børn med motoriske vanskeligheder, da de kan deltage i lege med andre børn uden at koncentrere sig om kropslige begrænsninger og basale bevægemønstre. Derudover fremmer en veludviklet motorik lysten til at deltage i de fysiske lege, som udvikler børns styrke, udholdenhed og bevægelighed.

Kategori:

Beskrivelse

Workshop om motorik

Hvad arbejder vi med på kurset:

  • Hvordan integreres alsidig bevægelse i dagligdagens rutiner?
  • Hvorfor spotter vi børnenes motoriske formåen?
  • Værktøjer til at spotte børnenes motorik
  • Plan for hvordan vi griber arbejdet an hjemme i dagplejen eller institutionen

Kurset er en kombination af teori og praktik, så husk praktisk tøj og sko.

Børn har brug for rammer og indhold, der stimulerer dem, så de udvikler deres motoriske færdigheder. Det støtter børnenes fysiske, psykiske og sociale trivsel og fremmer deres indlæringsparathed.

For at støtte børns motoriske udvikling, skal de mødes med motoriske udfordringer, som passer til deres færdighedsniveau. Der er stor forskel på, hvordan børns motoriske udvikling skrider frem, og på workshoppen vil vi derfor arbejde med redskaber til at støtte børnene, hvor de er.

Workshoppen varer 6 timer og er målrettet dagplejer og det pædagogiske personale i dagtilbud. (Max 30 deltagere pr. workshop).