F – Fartkontrol
Gode råd før du starter
“Fartkontrol” er en stopdans, som kan leges på forskellige måder. Når musikken stopper skal du fryse eller indtage en bestemt position.
Når børnene løber rundt mellem hinanden, styrker det deres rum-retningssans, muskel-ledsans og balance. Det kræver koordination og fornemmelse for egen krop at undgå sammenstød.
Aktiviteten træner børnene i at modtage og huske en besked gennem aktivitet, samt evnen til at omsætte en besked til handling med kroppen.
Reflektionsspørgsmål
Hvordan føles det at løbe rundt i mellem hinanden?
Blev du forpustet af at løbe?
Hvordan føles det, når du er forpustet?
Hvilken figur var den sjoveste at lave?